Niels Thise, Boel Amme og den taknemmelige præst på Fur

af Jens V. Olsen, Roskilde

(Artiklen har tidligere været trykt i Skiveegnens Jul '95
og i Årsskrift 1995 for Roskildeegnens Slægsforskerforening - her med enkelte ændringer)

 

Den historie, jeg nu vil fortælle udspiller sig i begyndelsen af 1800-tallet. I Danmark var vi i det væsentlige kommet igennem de store landboreformer, der bl.a. udmøntede sig i stavnsbåndets ophævelse i 1788 og i udskiftningen af jorden fra fællesskabet. Endelig fulgte salget af de enkelte gårde til selveje, så bønderne nu ikke mere var fæstere under en godsejer, men var deres egne herrer.

I den store verden var vi midt i Napoleons-tiden. Frankrig var kommet over revolutionen i 1789 og var under Napoleons ledelse i fuld gang med at udvide sin indflydelse over en stor del af Europa. Danmark holdt i denne sammenhæng med Frankrig, men kom derved i modsætningsforhold til England, hvilket bl.a. resulterede i slaget på Rheden ved København i 1801 og senere i Københavns bombardement efterfulgt af flådens ran i 1807. I Nordsalling mærkede man nok ikke så meget til alle disse hændelser.

Lad os først se lidt på hovedpersonerne i historien. Han hed Niels Pedersen og var født ca. 1778 i Sønder Thise i Nordsalling, hvor hans far Peder Jensen var fæsteboelsmand i en part af Annexgaarden, der hørte under præsteembedet for Thise sogn. Præstegården lå dengang i Grættrup i Junget sogn.

Hun hed Boel Jepsdatter og var født i Junget i 1776 og døbt i Junget kirke den 8. april 1776. Hendes forældre var murermester Jeppe Jensen og Inger Madsdatter.

Niels og Boel blev gift ca. 1807 i Thise; men da kirkebøgerne for Thise sogn er brændt, kender vi hverken deres vielsesdag eller Niels' fødsels- eller dåbsdag.

Vi træffer Niels første gang i folketællingen fra 1787, da han 9 år gammel bor hjemme i Sønder Thise hos forældrene sammen med brødrene Peder på 5 år og Jeppe på 2 år. I folketællingen i 1801 bor Niels stadig hjemme, nu er han 23 år gammel.

Niels Pedersen blev indskrevet i lægdsrullen under lægd nr. 5 (Thise sogn) i Viborg Amt. I året 1800 trak han frilod og slap for at blive soldat. Han var da 22 år gammel og målte 61 3/4 tommer eller ca. 1 m 62 cm.

I forbindelse med krigen mod England, måtte Danmark styrke sin flådemagt, derfor blev landets kyststrækninger i 1802 overført fra landmilits til sømilits, for at man kunne udskrive unge mænd, der var vant til at færdes på vandet til marinesoldater. De områder, der således overførtes kaldtes sølimitter. Således blev bl.a. Sønder Thise udlagt til sølimit, og Niels kom atter på session. Her blev han vurderet som tjenestedygtig trods hans frilod under landlægdet.

I 1808 blev Niels Pedersen udkommanderet til marinen, og i 1809 kom han på sit første togt. Året efter kom han på yderligere tre togter til orlogs. Da var han allerede blevet gift med Boel Jepsdatter og havde stiftet familie. Niels og Boel boede i Thise Torp.

Niels Pedersen blev permitteret fra militærtjenesten den 17. marts 1810. Han var egentlig uddannet som tømrer, men blev fra 11. januar 1812 beskikket af amtet som hjulmand for Thise sogn. Herefter kaldtes han ofte Niels Pedersen »Hjulmand«.

Niels og Boel fik deres første barn i 1808, og i september måned 1810 fødte Boel endnu et barn, som dog må være død som ganske spæd. I hvert fald havde Boel stadig mælk, da hun erfarede, at præsten på Fur søgte efter en amme til sin lille datter.

I begyndelsen af 1807 var der kommet en ny præst til Fur. Det var Ole Sørensen, som stammede fra landsbyen Tåstrup ca. 10 km vest for Århus. Han var født dér i 1775. I 1801 blev han teologisk kandidat og i 1804 blev han gift med Inger Dorthea Stigaard fra Thy. Han blev kaldet til Fur kirke, da den forrige præst Iver Arrøe var død i efteråret 1806.

Det er dette par, der i februar 1807 bosatte sig i Fur præstegård, hvor de blev i hele 20 år.

Bygningerne, som de flyttede ind i, var gamle og forfaldne, så noget af det første Ole Sørensen satte i gang var opbygningen af en helt ny præstegård. Hvor længe byggeriet har varet, ved vi ikke; men det færdiggjordes i to etaper henholdsvis i 1809 og i 1811, da bygningerne blev brandforsikret.

Da Ole Sørensen og familie kom til Fur, havde de allerede et par børn, og i årene der fulgte kom der flere til. De fik således en datter i januar 1808, et par tvillinger i maj 1809 og endnu en datter i september 1810.

Præstekonen var utvivlsomt overbebyrdet efter de travle år med byggeri og hyppige børnefødsler. I hvert fald var der problemer med amningen af den sidste lille pige, og der sendtes bud i omegnen efter hjælp.

Resultatet blev, at Boel Jepsdatter flyttede ind i Fur præstegård som amme for den lille Friderike Kierstine, som præstens datter var blevet kaldt ved hjemmedåben den 12. september, samme dag som hun blev født.

Den 4. november 1810 blev Friderike Kierstine fremstillet i kirken og Boel Jepsdatter blev bedt med som fadder. Her ser vi begyndelsen på et varmt venskab mellem præstefamilien på Fur og tømrerfamilien i Thise.

Boel boede i nogen tid i præstegården og har uden tvivl haft sin egen to-årige datter Kirsten med til Fur. Siden rejser de tilbage til Thise. 1½ år senere fødte præstekonen sit sidste barn sønnen Peter, og Boel Jepsdatter bliver atter bedt med som fadder.

Da Boel samme efterår skulle føde sit næste barn en pige, skete det i Fur præstegård, og den nyfødte blev opkaldt efter præstekonen, idet hun fik navnet Inger Dorthe Nielsdatter. Denne gang optrådte præstekonen som fadder.

Tømrerfamilien boede stadig i Thise, da Boel i april 1814 fødte sønnen Peder, som var opkaldt efter farfaderen. Samme år mødte Niels på sessionen og blev slettet af lægdsrullen, idet han frasagde sig søfart og fiskeri som gift husmand. Nu skete der imidlertid noget på Fur.

Der fandtes i Debel en gård, der var fæstet af en ældre mand ved navn Christen Christensen. Han havde ingen børn til at overtage gården, og han var ikke selv i stand til at købe den. De fleste gårde på Fur var ellers slægtsgårde, og det var som regel fæsteren selv eller en søn, der i tiden efter udskiftningen købte gården til selveje. Gården lå på hjørnet af Tråen Trap og vejen Debel.

Christen Christensens gård var i 1813 af godsejeren blevet solgt til forvalter og kromand Jens Mulvad, der boede ved Branden på Sallingsiden af Fur Sund.

Ifølge gældende lov var Jens Mulvad forpligtet til at respektere Christen Christensen fæstebrev og lade ham blive boende på gården.

Imidlertid så Ole Sørensen, at denne gård kunne være passende for Niels Pedersen og Boel »Amme«, og at han kunne takke dem ved at hjælpe dem til en gård.

Christen Christensen var på dette tidspunkt 57 år gammel, og hans kone 12 år ældre, så det har næppe været svært for Ole Sørensen at overtale dem til på passende vilkår at gå på aftægt hos de kommende beboere.

Niels Pedersen og Boel var flyttet til Fur med tre børn i 1814 og havde måske i begyndelsen boet i præstegården indtil Ole Sørensen ved skøde af 12. maj 1815 købte gården i Debel fra Jens Mulvad for 350 rigsbankdaler. Jens Mulvad havde dog forinden udstykket en lod på ½ tdr. hartkorn, så den gård som Ole Sørensen købte var på 3 tdr. hartkorn.

Den 21. juli 1815 oprettedes en aftægtskontrakt mellem Christen Christensen og Niels Pedersen, som umiddelbart efter flyttede ind med sin familie.

Bygningerne i Debel var meget forfaldne, og ligesom i præstegården blev der her foretaget mange forbedringer og en del nybyggeri. Niels har sikkert selv deltaget i tømrerarbejdet på gården; men fra nu af måtte han opgive sit hverv som hjulmand for i stedet at blive landmand.

Da sommeren var ovre, stod alt klart, og Niels Pedersen Thise, som han nu kaldtes, fik den 1. september 1815 skøde på gården i Debel fra præsten. Købesummen blev angivet til 3000 rigsbankdaler, idet der samtidig udstedes en panteobligation (d.v.s. et sælgerpantebrev) på samme beløb.

På Fur var Niels Pedersen tilflytter, og da han kom fra Thise, så blev han altid kaldt Niels Pedersen Thise eller blot Niels Thise, medens Boel i eftertiden kun omtaltes som Boel Amme.

Niels og Boel boede som gårdfolk i Debel i de næste 20 år. De fik yderligere to børn, nemlig datteren Ane Marie i 1816 og sønnen Jeppe Christian i 1818.

I juni 1821 solgte Niels Pedersen en parcel på 2 skæpper hartkorn for 280 Rbd, hvilket beløb blev afdraget på pantebrevet.

I midten af 1830-erne var Niels Thise klar til at overlade gården til næste generation. Den ældste søn Peder var nu 21 år; men så skete der en ulykke, idet Peder var på en fisketur den 15. juli 1835 ved Lovns Bredning sammen med to jævnaldrende, nemlig den 19 årige Thomas Nielsen, søn af husmand Niels Christensen Thorsen i Debelhuse og den 23 årige Christen Jensen, søn af Jens Bak fra Bakkegaarden. Båden kæntrede, og de omkom alle tre. Peder var den sidste, der blev fundet og han blev begravet på Fur kirkegård, 14 dage efter ulykken.

De to yngste piger Inger Dorthe og Ane Marie var begge forlovede og stod for at skulle giftes. Det besluttedes at holde dobbeltbryllup og den 11. oktober 1835 blev Inger Dorthe Nielsdatter gift med gårdmand Gravers Christensen fra Engelst og den 19 årige Ane Marie Nielsdatter blev gift med den 30 årige Mikkel Mikkelsen fra den midterste gård på Pikhede. Stemningen ved bryllupet har nok været noget trykket af tabet af broderen tre måneder forinden.

Da Peder var død besluttedes det i stedet, at gården skulle overtages af Ane Marie og hendes mand Mikkel Mikkelsen, som kaldtes »Lange Mikkel«.

Inden Mikkel og Ane Marie overtog gården havde præsten Ole Sørensen slettet panteforpligtelsen på gården. På den måde fik han sagt tak til Boel »Amme« for hjælpen 25 år tidligere.


Niels Pedersens og Mikkel Mikkelsens underskrifter på skødet

Mikkel Mikkelsen fik skøde på gården den 2. februar 1836 og med det i hånden stillede han på sessionen samme år for at få gårdmandspas og blive fri for militærtjeste. Han var året før blevet indkaldt som soldat, men var syg, da han skulle møde på sessionen, og nu da han var gårdmand med forsørgelsespligt for en familie, ville han ifølge datidens regler helt kunne slippe. Imidlertid skulle skødet være tinglyst, før det kunne accepteres på sessionen; det varede dog endnu et par år før Mikkel fik råd - skødet blev tinglyst på Salling Herreders ting den 12. marts 1838.

I forbindelse med skødet blev der oprettet en aftægtskontrakt, hvorefter Niels og Bodil blev boende på gården hos de nye gårdfolk, og lillebror Jeppe Christian blev tjenestekarl hos Mikkel og Ane Marie.

Den ældste søster Kirsten Nielsdatter blev gift i oktober 1836 med boelsmand Gravers Graversen, som havde et hus og jorden vest for Tråen Trap.

Niels Thise døde allerede den 3. april 1837, kun 60 år gammel. Værre var det dog, at sønnen Jeppe Christian kun tre måneder senere døde i en alder af kun 19 år. Boel »Amme« nåede at blive 68 år, inden hun døde den 31. oktober 1844.

Jeg kan ikke bevise noget; men jeg har på fornemmelsen, at præsten har været meget lempelig med såvel afdrag som renter på Niels Thises lån. I hvert fald bliver det aflyst i tingbogen i 1836 efter præstens kvittering for restgælden 2720 Rbd. i sedler. Det år gården blev overtaget af datteren Ane Marie og hendes mand Mikkel Mikkelsen.

I dag har Niels Thises gård adressen Debel 38.


Webmaster Tilbage
Jens V. Olsen 2 Mar 2009